Gårdhaven er et døgndækket botilbud for mennesker, der i en kortere eller længerevarende periode har brug for en specialiseret indsats i et rummende og omsorgsgivende miljø.
Indsats
Beboerne på Gårdhaven er mennesker med:
- komplekse demenstilstande (fx frontallapsdemens, Picks sygdom eller blodpropsdemens)
- svære psykiatriske sygdomme (fx manio-depressiv psykose eller skizofreni)
- alkohol afhængighed eller andre misbrugsproblematikker
Der er altså tale om mennesker, der på baggrund af en svær psykisk, social og/eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan bo i egen bolig. Aldersgruppen er voksne og fortrinsvis over 50 år.
Gårdhaven tilbyder desuden udredningsforløb - i tæt samspil med hjemkommunen. Som afslutning på et udredningsophold leveres en individuel plan, hvor de psykosociale og neuropædagogiske indsatser og effekten af disse beskrives. Forløbet kan suppleres med en overgangsordning, hvor vi kan levere faglig sparring til det nye personale.