Hverdagsaktiviteter

Som borger, vil man dagligt modtage støtte på baggrund af de aftaler, der er lavet med den enkelte hjemkommune. Det er derfor meget individuelle tilbud, som borgerne på Sct. Mikkel modtager.

Alle borgere bliver tilknyttet et personale-team og det er fortrinsvis personalet herfra, man vil møde i de planlagte bostøtte-aktiviteter. Det levede liv i hverdagen er udgangspunktet for samværet med den enkeltes personaleteam.

På alle hverdage står en aktivitets-medarbejder til rådighed for alle beboere i et hyggeligt område i fællesarealerne. Her kan man være en del af fælles aktiviteter og eller bare komme og være.

Vi har forskellige årstidsbestemte arrangementer, eks. sommerfest, julefest, påskefrokost osv.

Desuden er der hver måned fællesture enten ud i naturen eller andre steder, efter borgernes ønsker. Der er ofte et pædagogisk formål med disse ture, som vi oplever også understøtter fællesskabet borgerne imellem.

Det er muligt at deltage i musikterapi 1 x om ugen i en tidsbestemt periode.

Vi har madgrupper, hvor formålet kan være madlavning, men den sociale del ved at være i en gruppe vægtes også højt og er en del af gruppetilbuddet.

Hygge i kantinen

Der arbejdes med krop, følelser og psyke, og hvis man ønsker det kan man deltage i en gruppe eller i et individuelt forløb i forhold til sanse-integration i hverdagen. Her er formålet at skabe en bedre forståelse af sanseindtryk og derigennem øge borgernes livskvalitet via en øget forståelse af sig selv. Desuden træner man små aktiviteter, som man selv kan udføre i hverdagen med henblik på at skabe ro inden i kroppen og hermed i sindet.

På Sct. Mikkel er der et trygt og rart fællesmiljø på fællesarealerne, og dermed de bedste muligheder for at opnå en større mestring af hverdagslivet, og arbejde med den personlige recovery-proces.

Driftsparagraffer

  • Døgnplads SEL §§ 107-108
  • Almen boliger ABL§ 105
  • Serviceydelser SEL §§ 83-85

Kontakt

Søndersøparken 3
8800 Viborg
7847 6250

Tilbudsleder:
Eva Nedergaard

Afdelingsleder Eva Nedergaard
 3053 7317

Skriv til Eva

Afdelingsleder
Sebastian Villadsen

5143 1114

Skriv til Sebastian

Afdelingleder
Christina Hald 

2329 0540

Skriv til Christina