Målgruppen
Tangkær - SP er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne med komplekse og svære psykiske lidelser. Tangkær SP´s beboere har betydelig nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet, og kan ikke bo i egen bolig f.eks. pga.
- skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom
- personlighedsforstyrrelse, der har betydelig indflydelse på den enkelte borgers funktionsniveau f.eks. i form af selvskadende adfærd
- dobbeltdiagnose i form af en psykisk sygdom og aktivt misbrug
- symptomer og adfærd der svarer til en psykisk sygdom, herunder socialt handicap
- behov for afklaring og udredning af den påkrævede psykosociale indsats.
Disse udfordringer er ofte kombineret med andre problemstillinger eller sygdomme som f.eks.
- afhængighed/ misbrug af rusmidler
- udfordrende adfærd
- somatiske sygdomme
- retslig foranstaltning
Tangkær SP´s beboere har behov for betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge og mange har haft et liv præget af mange forskellige opholdssteder.
Aldersgruppen er 18 - 100 år.