Specialområdets målgruppe er mennesker med svær psykisk sygdom, som på grund af denne sygdom har massive funktionsnedsættelser, der blandt andet giver sig udtryk i
- Kognitive forstyrrelser
- Sociale problemer
- Emotionelle problemer
- Praktisk problemer eks. i forbindelse med egenomsorg, husholdning og/ eller økonomi
De seks botilbud henvender sig til mere specifikke målgrupper, f.eks. borgere med demens, spiseforstyrrelser, selvskade, retslige foranstaltninger, Huntingtons sygdom, personlighedsforstyrrelser og afhængighed.
Vi møder typisk følgende diagnoser:
- skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom
- personlighedsforstyrrelse, der i betydelig grad har indflydelse på den enkelte borgers funktionsniveau
- selvskadende adfærd
- spiseforstyrrelser
- komplekse demenstilstande, fx frontotemporal demens
- bipolar sygdom
- dobbeltdiagnose, f.eks. psykisk sygdom kombineret med senhjerneskade, udviklingsforstyrrelse, somatisk sygdom eller misbrug
- symptomer og adfærd svarende til en psykisk sygdom
- behov for afklaring og udredning af den psykosociale indsats
- Huntingtons sygdom
Kontakt specialområdet hvis du har spørgsmål vedr. matchning af en konkret borger. (Se kontaktboksen til højre)