I Specialområde Socialpsykiatri Voksne modtager alle borgere en individuelt tilrettelagt indsats.
Taksterne er opbygget, så prisen for en plads består af to hovedelementer: En borgerrettet servicetakst og en døgntakst for basisomkostninger.
Basistaksten Dækker over omkostninger i de enkelte afdelinger, som er faste og ikke varierer med den borgerettede indsats. Dette indbefatter rammerne i tilbuddet, såsom bygninger, transportmidler, vedligeholdelse, rengøring, ledelse, administration mm.
Servicetaksten indeholder den borgerrettede indsats og udgøres dels af elementer, der udmåles individuelt for den enkelte borger, og dels en fælles del, der er lige for alle borgere og ikke kan fravælges på bostedet, samt øvrig tid. Servicetakstens 3 begreber uddybes herunder:
Individuelt udmålt service:
En indsats som leveres direkte sammen med borgeren, samt personaletid der vedrører borgeren, men hvor personalet ikke er sammen med borgeren, eksempelvis borgerrettet planlægning, samarbejde med pårørende m.v.
Fælles service:
Borgerrettet service, som ikke kan fravælges, og ikke kan differentieres mellem borgerne, f.eks. standard-nattevagtsdækning samt forskellige typer terapi og aktiviteter, som alle borgere har adgang til i tilbuddet.
Øvrig tid
Tid hvor personalet varetager organisatoriske opgaver, f.eks. tid der bruges på dokumentation, møder, supervision og kompetenceudvikling samt afholder ferie eller er fraværende f.eks. pga. sygdom.
Du finder de enkelte afdelingers basistakst og timeprisen her.
Afdeling | Basistakster | Timepris |
Tangkær HS | 1620 | 296 |
Tangkær SP | 1508 | 296 |
Sct. Mikkel | 1542 | 296 |
Sct. Mikkel §83-87 | 1255 | 296 |
Sønderparken | 1569 | 296 |
Pilebakken | 1606 | 296 |
Gårdhaven | 1668 | 296 |
Du kan læse mere om de individuelle tilbud, og hvad de indebærer i ydelsesbeskrivelserne